Fødsel, død, genopstandelse og det evige liv i Zen

Tim Pallis

Lad os se lidt nærmere på nogle eksistentielle spørgsmål i både kristendommen og buddhismen. Det man i buddhismen kalder erkendelse eller opvågnen er ikke en intellektuel erkendelse, som man kommer til ved at tænke sig til det.

En sådan intellektuel erkendelse har sine begrænsninger. Det at erkende sin egen og alle tings buddhanatur er en helt anden slags erkendelse, som tanken ikke kan gribe og sproget næsten ikke formulere.

Det er heller ikke en mystisk oplevelse, fordi en sådan oplevelse pr. definition har en begyndelse og en afslutning, mens den erkendelse, der her er tale om, har evigheden med sig. I buddhismen vil dette sige: Ens egentlige natur før man blev født, mens man lever fra fødsel til død. Men hvordan skal dette forstås?

Buddhanaturen er både hinsides og dennesidig dvs. både transcendent og immanent på samme tid. Det er vores fælles sande natur og nuværets situationstotalitet. Det er et interessant spørgsmål om det, kristendommen kalder det evige liv eller gudsriget, i virkeligheden også er dennesidigt. Det er det nemlig i buddhismen.

Det er også et stort spørgsmål, om den buddhistiske opfattelse af tilværelsen som én og hel strider imod det for kristendommen så afgørende, at man har en anden, en trancendent Gud, udenfor en selv at henvende sig til.

Det er nok ulogisk for vort intellekt, at den buddhistiske éne samtidig også er en flerhed, hvor de enkelte eksistenser hver især betinger helheden.

Det, at man i buddhismen siger, at alt er én, betyder ikke, at alt flyder sammen, thi hver enkelt eksistens er i buddhismen nødvendig for helheden og omvendt. Ethvert individ er en enestående eksistens, som til trods for sin individualitet også betinger alt andet. Samtidig betinger alle ting i verden den enkelte eksistens.

I de fleste buddhistiske skoler eller traditioner har man i praksis noget uden for en selv at henvende sig til. Der drejer sig f.eks. om Amida Buddha i den japanske shin buddhisme. Man henvender sig til denne ”kraft” eller ”magt”, som har lovet at frelse alle os alle. Dette kaldes tariki på japansk, og betyder en ydre kraft, men jeg vil hellere tænke på det som miskundhed.

I zen buddhismen er der derimod kun ens ”egen kraft” at søge tilflugt til, og den kaldes jiriki. Men så siges det også, at der hvor jiriki ophører begynder tariki.

Det betyder, at når ens egne anstrengelser f.eks. ens søgen efter at realisere buddhanaturen kommer til kort, kommer nåden fra den anden. Når alt hvad du gør, ikke duer, hvad gør du så? Denne cul-de-sac er som snydt ud af næsen på lutheransk eller eksistensteologisk kristendom. I dåben har du fået det hele forærende.

Når denne miskundhed kommer til en buddhist, viser det sig, at den ikke er noget udenfor en selv, men netop ens egentlige natur, som er buddhanaturen. Det viser sig også, at det er irrelevant at adskille mellem indre og ydre, sig selv og omverden.

Dette er vanskeligt at forstå for intellektet, som er vandt til sprogets dualistiske adskillelser. Men i virkeligheden er det såre dagligdags og ukompliceret.

En hund, der gør i nærheden, fanges af opmærksomheden, der som et spejl afspejler lyden. Enhver direkte sansning opfattes umiddelbart, før tanken bestemmer hvad det er. I det altomfattende bevidsthedsrum, som vi hver især er, er der intet udenfor. Der er i virkeligheden intet udenfor min bevidsthed.

Den zen buddhistiske praksis fører ikke til denne erkendelse, som altså ikke er en mystisk oplevelse, fordi vi hele tiden har været denne naturlige tilstand, som sanser og erfarer direkte. Men meditation er en træning i at være åben som et spejl, at registrere alt og være den rene bevidsthed, hvor vi kan sanse verden således som den virkelig er.

Buddhismen tager menneskets frygt for døden meget alvorligt, og derfor har den udviklet en vej til at acceptere døden. Det er nok rigtigt, at livsglæden og dødsangsten hænger sammen. Fødsel og død hænger derfor også sammen - der er jo ingen fødsel uden død og omvendt.

Alligevel er det helt grundlæggende i buddhismen, at der ingen død findes. Når man spørger om, hvordan dette dog skal forstås, får man det paradoksale svar, at man aldrig er blevet født. Det bliver man bestemt ikke klogere af, og det kan ikke forstås uden en særlig erkendelse af vor sande identitet.

Her vil det være på sin plads at citere et Jesus ord: "Før Abraham blev født, jeg er" eller zen mesterens: "Hvem er du, før du blev født?" Man kunne ligeså godt have spurgt: Hvem er du, når du er død? Der er ingen adskillelse i buddhanaturen både før, under og efter dette liv.

Den vigtige Hjerte-sutra siger blandt andet: "Intet forfald og død og intet ophør af forfald og død." Dette mærkelige udsagn siger noget om buddhismens vigtigste formål, nemlig at være en medicin mod den lidelse, som forfald og død er. Ved at erkende den man egentlig er, før man blev født, eller efter at man er død, finder man en livsalighed, som er dybere end livsglæden og dødsangsten.

Jeg bilder mig ind, at denne livsalighed ikke er forskellig fra kristendommens "evige liv". I shin buddhismen kaldes den "det evige lys" og i zen "det evige nu". Det er årvågenhedens bevidsthedsrum eller det evige nuvær, hvor der ikke længere er nogen tanke om forfald og død, skønt der ikke er noget ophør af forfald og død.

Hvordan skal vi forstå kristendommens "genopstandelsen og det evige liv" i en buddhistisk sammenhæng? Genopstandelsen er en kristen term for det øjeblik, hvor Jesus står op fra de døde og bliver ét med alle ting. Ved at tro på dette mirakel “skøn var påskemorgen”, bliver det muligt for den kristne at leve evigt. Dette er en god beskrivelse af det helt centrale i kristendommen.

Lad os derfor se nærmere på zen buddhismens forståelse af genopstandelsen og det evige liv. For det er også det helt centrale i buddhismen. Hvad er genopstandelsen? Hvad vil det sige at leve evigt? Ifølge zen har det ikke noget at gøre med, hvad der sker, når vi ophører med at leve.

I den folkelige buddhisme tror man ganske vist på mange genfødsler, indtil mennesket befries for sine karmiske bånd ved at blive vækket. Da genfødes man ikke mere. Men sådan er det ikke i zen.

Der venter heller ikke et nyt liv, og sjælen lever ikke videre et andet sted. Selv troen på, at det definitivt er slut, når døden indtræffer er en illusion. For det evige liv er noget ganske andet for den praktiserende zen buddhist.

At beskæftige sig med spørgsmålet om, hvad der sker "efter døden", er i sig selv en hindring for forståelse af, hvad man er og hvad livet er. I zen adskiller man ikke livet og døden. At leve er at dø hvert øjeblik.

Vil man absolut bruge udtrykket "efter døden", er svaret det evige liv, som er ensbetydende med det evige nuvær, og det er ikke forskelligt fra dette liv. Men hvordan skal det forstås sådant helt konkret og almindeligt.

Zen er enig med den kristne mystiker Angelus Silesius (1624-77), når han siger: "Dø før du skal dø, så du ikke dør, når du dør, ellers omkommer du". Eller Shakespeare (1564-1616): "Ved at bede om at leve erfarer jeg, at jeg søger at dø, og søgende døden finder jeg livet".

Den indiske mystiker U. G. Krishnamurti (1918-2007) sagde: "Livet og døden er én og ikke to adskilte ting. Hvis man ønsker en befrielse, og det virkelig sker, vil man dø som person for at kunne være den befriede tilstand".

Zen buddhismens udelelige indsigt er ikke forskellig fra de mystikere eller filosoffer, som ikke skelner mellem livet og døden her og nu. Ingen har sagt det klarere end den østriske filosof Ludwig Wittgenstein (1889-1951):

"Død er ikke en begivenhed i livet.

Det er ikke en kendsgerning i verden.

Man erfarer ikke død.

Vort liv er endeløst på samme måde

som vort synsfelt er grænseløst.

For livet i nuet er der ingen død.

Hvis der med evighed ikke forstås

uendelig tidslig varighed,

men ikke tidslighed,

så kan det siges,

at en mand lever evigt,

hvis han lever i nuet".

Zen buddhismens forståelse af "genopstandelsen" er derfor en særlig indsigt, som ethvert menneske, der praktiserer Buddhas dharma, egentlig talt er. Det er en afklaring af ens identitet lige her og nu. Alle levende væsner har altid været det, fordi de kan sanse.

Men mennesket har ondt i livet og har svært ved at forstå det mest enkle budskab. En dag sker det måske, at den spørgende pludselig forstår, at genopstandelse betyder genvindelse af en ikke adskillende eller universel bevidsthed det øjeblik man vågner op fra sin adskilthed og isolation.